Fodring af skildpadder

Mandag d. 28-01-19

Vi har i sidste uge prøvet at give vores skildpadder en gubby, dette var de ikke interesseret i. Vi prøvede i dag, at give dem en regnorm, for at se om de ville spise den. Vi gav dem med pincet, så ormen ikke gemte sig i stenene.
Skildpadderne var interesseret i ormen og den ene spiste af ormen, den anden var nysgerrige men spiste ikke af den.

Vi vil på onsdag når fjordskolen kommer give dem mulighed for at give dem en orm, eller vi kan vise dem hvordan man kan gøre.

Vi optog en lille video af fodringen.

 

dyreholds opgave D + E

Skildpadder

Opg. D 
Vi vil arbejde med evaluering hver 14 dag, dette vil vi gøre sammen med børnene. Børnene skal tegne hvad de ser af udvikling eller forandring. dette vil vi snakke om og skrive ned på tavlen. Efter det er skrevet ned hvad børnene, ser af forandring og hvad de har lært i processen, vil pædagogen lave en planche, hvor hun skriver tingene ned på.

Planchen og tegningerne vil blive hængt op i klassen eller i fælles arealet, så forældre, pædagoger og de andre børn kan se hvad klassen arbejder med i forhold til dyreholdet. Børnene får bearbejdet det at have et dyr og det de ser sammen med klassen, men kan samtidig også dele det med sine forældre, fordi de kan se hvad der arbejdes med.
Planchen og tegningerne kan også være en hjælp til det barn, som har svært ved at udtrykke sig. Forældrene kan læse hvad der står og guide barnet i samtalen om dyreholdet, barnets tegning kan også være en hjælp for barnet i samtalen.

Vi vil under forløbet, rette undervisningen mod skildpadder som f.eks. læse bøger om skildpadder/dyr og hvordan man passer et dyr. Vi kan i undervisningen tale om hvad man som menneske har brug for når man skal leve og vokse, og hvad skidpadder har brug for.

Opg. E

Vi har fået en viden om hvor meget det kræver at have skidpadder og hvor meget forberedelse der skal til for at have et dyrehold. Vi har undervejs fundet ud af at planterne ikke er nok til at rense vandet, men at vi også selv skal have vandet ud engang i mellem. Dette vil også i klassen kræve at man får delt opgaverne ud og får organiseret hvordan man får det renset. 

1. Etisk spørgsmål, havde vi med i overvejelserne om vi skulle have en eller to skildpadder, her blev vi enige om at vi skulle have to, for at de havde hinanden og selskab når vi ikke er tilstede. Dette kan man arbejde pædagogisk med, så børnene er med i valget om hvor mange vi skal have og de kan være med til at finde ud af om de har brug for en ven. 

2. Etisk spørgsmål, vi kan arbejde med, er om man skal holde dyr i fange skab eller om de skal leve i det fri. Her kan vi arbejde med de forhold, de har i fangeskab og hvad de har ude i det fri. Er det bedre for dem ude og hvad kan vi gøre for at de har det lige så godt som i det fri. 

Vi fik skildpadderne, da vi mente det kunne give børnene en low arousel, og vandet skulle have en afslappende effekt. Vi har efter at have haft dem nogle uger, erfaret at vandet ikke virker afslappende på alle vores med studerende, men at der er flere forskellige meninger om det. Vi synes at skidpadderne har en god effekt på ens stress niveau, man kan blive fanget af deres rolige måde de bevæger sig på. 

Børnene får en fornemmelse af hvad det kræver at have et dyr og skal passe det. Børnene bliver bevidste om hvordan man passer et levende dyr og de kan observere hvad der sker med dyret hvis det ikke bliver passet ordentligt.
Skildpadder skal have mange ting for at leve godt i fangeskab, fordi de skal have meget varme og både land og vand. 

De gode oplevelser med dyreholdet, var at vi fik vores rensningsanlæg til at virke og terraritet køre som vi først havde tænkt det. Der var mange bump på vejen inden det kørte som det skulle, men da det begyndte at køre, var det er succes oplevelse. 

Skildpadderne er begyndt at falde godt til og de bevæger sig rundt og svømme mere end i starten, det viser at vi har fået lavet det rigtige miljø til dem.  

Dyreholds opgave C

Vi har valgt at holde skidpadder fordi, vores mål med dyrehold var at det kunne give en ro på de børn der har svært ved at sidde stille.
Børnene skal være med til at passe skildpadderne og være med til at finde ud af hvad de har brug for. Dette er aktiviteter der skal ske inden anskaffelse af skildpadderne.

Aktiviteter inden anskaffelse:

- Finde og lærer at søge informationer om skildpadder (bøger,internet, bekendte)
- Tegne eksempler på terariere og tale ud fra tegningerne, hvorfor det lige skal se sådan ud.
- Besøge en skildpadde i dyreforretning eller ved en man kender.

Når man med børne gruppen har forberedt sig, skal man have etableret dyreholdet. Her er det vigtigt at den voksne har styr på hvordan det skal se ud og hvad de skal bruge hvis det er med mindre børn. Er det større børn kan gruppen være med til at skaffe de ting de skal bruge og være med til at eksperimenter med hvilke materialer der skal bruges.

Aktiviteter med skildpadder:

- Finde navne til skildpadderne med lodtrækning
- Finde ud af hvem der foder og gør rent de forskellige dage
- Finde mad til skildpadderne i naturen
- Foder med pincet

Skildpadder vil man kunne følge hele sit skole forløb da de lever længe. Børnene ville kunne have den med gennem sit skoleforløb og finde tryghed i skildpadderne i de svære perioder. Vi har set at jo mere trygge skildpadderne er, jo mere aktive er de. Dette vil børnene kunne følge og observere hvornår skildpadderne har det bedst.
Børnene kan observer hvordan skildpadderne lever, hvordan de spiser, hvordan de svømmer og hvordan de varmer sig under lampen.
Børnene får et ansvar for at foder og kigge til skildpadderne om de trives, dette skal de gøre i fællesskab, da en ikke kan stå med hele ansvaret.

Vi har afprøvet aktiviteterne, ved at passe skildpadderne og mærket hvad det kræver. Det ville godt kunne lade sig gøre i en skoleklasse, men man skal være forberedt og vide hvad man skal som den voksne inden man anskaffer dyrene. Da vi fodrede vores skildpadder med en gubby skete der ikke noget, skildpadderne er vant til at få mad i pille form, så de har ikke spist eller jagtet dem. Her ville børnene kunne observere hvad skildpadden gør og ikke gør.
Når vi ikke har undervisning på studiet, har vi skulle kordinere hvem der foder hvornår. Dette vil også være noget man skulle have børnenes forældre ind over, i hvert fald ved de små børn.

Vores mål med vores dyrehold var, at børnene skulle have noget de kunne finde roen i, få sammenhold om noget i klassen/børne gruppen og blive ansvarsbevidst. Efter vi har haft skidpadderne nogle uger, mener vi at disse tre mål sagtens kan opfyldes ved at holde skildpadder.

Pædagogen skal inden hun/han opstarter dyreholdet med børnene have sat sig ind i hvad det kræver at have skildpadder og hvordan tingene bliver skaffet og hvem der skal betale for det. Pædagogen har meget for arbejde og indkøb der skal klares, og dette skal man være forberedt på. Pædagogen skal have tænkt over hvordan den daglige pasning og rengøring skal fordeles på børnene.

Vi har til vores første praksisafprøvning lavet en aktivitet med vores skildpadder, som på de 25 min. rammer mange af de aktiviteter, der sker løbende i vores dyrehold. De skal have noget viden om skidpadder og prøve at foder dem.

Skildpadde aktivitet

Indhold:

Børnene skal have noget viden om skildpadder og hvordan de lever. Vi vil starte med at fortælle om vores terrarie og hvorfor det er opbygget som det er. Vi vil høre børnene af hvad de ved om skildpadder og om de før har prøvet at foder. Børnene skal herefter foder skildpadderne med en til to piller hver, hvor de kan se hvordan skildpadderne spiser deres mad. Er der mere tid skal de sidde og tegne hvordan de mener en skildpadde ser ud og hvordan de er. Når de har tegnet skal de videre til vores dæmning aktivitet.

Rammefaktorer:

Aktiviteten laves med en gruppe på 4-6 børn. Børnene har nogle særlige behov og kan hurtigt blive ukoncentreret. Vi har Ca. 25 min. til vores skildpadde aktivitet, som skal foregå i natur lokalet, hvor terraritet står. Vi skal dele lokalet med en anden gruppe som har en slange der heller ikke kan rykkes. Vi skal have madet klar og set til skildpadderne inden vi kan starte aktiviteten.  

Mål:

-                     Børnene får en større viden om skildpadderne

-                     De tør prøve at foder og ser hvordan en skildpadde spiser  

-                     børnene er interesseret og nysgerrig

Læreprocessen:

Børnene skal først lærer noget om skildpadder og hører hvordan de lever. Derefter skal børnene foder og helt tæt på skildpadderne, hvor vi kan snakke om hvad de har hørt og hvad de ser. Børnene skal derefter tegne deres oplevelser for at vi kan se hvad de ”tænker” om en skildpadde og hvilke forestillinger de har. Ved denne læreproces bygger vi stille og roligt mere på deres viden og kan ”samle” børnene op undervejs, hvis der er noget de er i tvivl om.

Læringforudsætning:

Vi kender ikke til børnenes læringforudsætninger, og hvad de har lavet i deres skolegang. Vi ved det er en gruppe der har indlærings vanskeligheder, i forskellige grad, men er fysisk velfungerende. Vi har taget højde for at børnene har svært ved at koncentrere sig i længere tid og derfor vil vi hurtigt gå over i noget praksis, hvor børnene selv for lov til at foder. 

Vurdering:

Vi vil efter dagen, evaluere i gruppen om børnene fik det ud af det som vi havde tænkt og vi vil med billeder dokumentere hvordan børnene var med i aktiviteten. Aktivitetens længde er meget kort og vi kan derfor ikke nå at evaluere med børnene.  

1. praksis afprøvning

Vi skal i vores 1. praksis afprøvning lave en aktivitet med vores dyrehold og et natur fænomen.

I vores dyrehold har vi valgt, at børnene skal høre noget om skildpadder og de skal forder dem. Den aktivitet har vi lavet en didaktisk relations model over.

Det natur fænomen vi har valgt at belyse er oversvømmelser og Tsunami. De skal her bygge en dæmning, hvor de skal bruge det materiale de mener holder. Denne aktivitet har vi også skrevet en didaktisk relations model over.

Skildpadde aktivitet

Indhold:

Børnene skal have noget viden om skildpadder og hvordan de lever. Vi vil starte med at fortælle om vores terarie og hvorfor det er opbygget som det er. Vi vil høre børnene af hvad de ved om skildpadder og om de før har prøvet at foder. Børnene skal herefter foder skildpadderne med en til to piller hver, hvor de kan se hvordan skildpadderne spiser deres mad. Er der mere tid skal de sidde og tegne hvordan de mener en skildpadde ser ud og hvordan de er. Når de har tegnet skal de videre til vores dæmning aktivitet.

Rammefaktorer:

Aktiviteten laves med en gruppe på 4-6 børn. Børnene har nogle særlige behov og kan hurtigt blive ukoncentreret. Vi har Ca. 25 min. til vores skildpadde aktivitet, som skal foregå i natur lokalet, hvor terraritet står. Vi skal dele lokalet med en anden gruppe som har en slange der heller ikke kan rykkes. Vi skal have madet klar og set til skildpadderne inden vi kan starte aktiviteten. 

Mål:

-                     Børnene får en større viden om skildpadderne

-                     De tør prøve at foder og ser hvordan en skildpadde spiser  

-                     børnene er interesseret og nysgerrig

Læreprocessen:

Børnene skal først lærer noget om skildpadder og hører hvordan de lever. Derefter skal børnene foder og helt tæt på skildpadderne, hvor vi kan snakke om hvad de har hørt og hvad de ser. Børnene skal derefter tegne deres oplevelser for at vi kan se hvad de ”tænker” om en skildpadde og hvilke forestillinger de har. Ved denne læreproces bygger vi stille og roligt mere på deres viden og kan ”samle” børnene op undervejs, hvis der er noget de er i tvivl om.

Læringforudsætning:

Vi kender ikke til børnenes læringforudsætninger, og hvad de har lavet i deres skolegang. Vi ved det er en gruppe der har indlærings vanskeligheder, i forskellige grad, men er fysisk velfungerende. Vi har taget højde for at børnene har svært ved at koncentrere sig i længere tid og derfor vil vi hurtigt gå over i noget praksis, hvor børnene selv for lov til at foder. 

Vurdering:
Vi havde to hold igennem til skildpadde aktiviteten. De første børn vi havde var fra en lidt større klasse end de sidste. Vi kunne tydeligt mærke forskel på deres alderstrin, så vi måtte lave lidt om ved den sidste gruppe, da der var andre ting de synes var spændende.

Ved den første gruppe, med større børn, fangede viden om skildpadderne mest. De lyttede og stillede et par enkelte spørgsmål. Der var en der kendte lidt til skildpadder, fordi hans fætter havde nogen. Børnene tog viden til sig og da de skulle over og se skildpadderne, brugte de den nye viden, til at observere skildpadderne. Der var en som gav dem en orm, det gjorde han rigtig flot. Han var helt henne ved skildpadden og fik den til at tage fat i ormen inden han slap. De så på mens den spiste ormen og synes det var rigtig spændende, de andre gav dem efterfølgende nogle piller så alle fik lov til at prøve.
Vi synes at de mål vi havde sat op for aktiviteten, blev opfyldt så godt de kunne på 25 min.

Den anden gruppe vi havde, var børnene noget yngre. Da vi fortalte om skildpadderne, var de ikke så interesseret og blev meget hurtigt afledt. Børnene spurgte hele tiden om de snart skulle fodre. Vi prøvede og regulere det vi fortalte om skildpadderne, så det var på niveau med deres indlæring, men de blev ikke rigtig fanget. Vi fik dem over til skildpadderne, så de kunne observer dem, det var de gode til og her kom nogle få spørgsmål fra børnene. Den ene af børnene gav skildpadderne en orm, men slap den for tidligt, så skildpadderne ikke nåede at få fat i den. Børnene gav dem herefter nogle piller, men de var ikke længere så sulten, som ved første gruppe. Målene i denne gruppe blev del vist opfyldt, fordi de ikke tog viden så meget til sig, men de har set og sikkert hørt noget af det vi fortalte dem.   

Børnene observerede skildpadderne i deres levevis i vandet og hvordan de spiste. Vi kommunikerede om skildpadderne og fik herigennem brugt nogle fagord om skildpadderne. De kvalificerede skildpadden i forhold til andre skildpadder (landskildpadde) og dyr, her fik vi en snak om forskellen.

Didaktisk relationsmodel over dæmninger

Læringsforudsætninger:

Vi ved desværre ikke meget om børnenes læringsforudsætninger, fordi vi møder børnene første gang når vi skal lave aktiviteten med dem. Vi vil prøve at møde børnene i deres udviklingstrin hvor efter vi vil afprøve hvor børnene stå henne i deres udvikling. Vi vil starte på et lavt niveau, for ikke være for krævende i starten af aktiviteten. Vi vil prøve at justere niveau løbende i aktiviteten for at fange interessen ved børnene.

Rammefaktorer: 

Rammen til aktiviteter består af at vi har alt klar, som vi skal bruge til aktiviteten. Vi bruger et lokale på seminaret. Lokalet giver os den rum vi skal bruge til aktiviteten. Der er ingen begrænsninger der går imod vores læringproces. Lovmæssigt overskrider vi ikke, fordi vi ikke overtræder nogle love eller paragraffer.

Mål:

Vores mål med vores dæmnings aktivitet er, at børnene tilegner sig viden om dæmninger og hvordan det hænger sammen med bølgerne. Desuden vil vi skabe et social sammenværd, ved at de skal være fælles om at bygge dæmningen. Når gruppen skal arbejde sammen skal de bruge deres kommunikative kompetencer dermed styrker vi deres sproglige udvikling.

Indhold:

Vi gå ud fra at børnene skal afprøve hvordan en dæmning kan bygges op og hvordan den kan forsvare kysten imod bølger. Vi vil starte med at spørge ind til børnenes viden om bølger og dæmninger. For at få en forståelse for hvor børnene står i deres viden om emnet vil vi fortælle dem nogle nye ting om selve emnet. Derefter starter aktiviteten med at børnene selv skal bygge en dæmning. Når børnene synes de er klare skal deres dæmning afprøves. Børnene skal lave bølger med vores bølgemaskine (en plade der bevæger sig op og ned). Til sidst skal børnene selv vurdere hvad der gik godt og hvad der ikke gik godt.

Læreprocessen:

Hele aktivitet er planlagt at der er ingen forsinkelse ved at finde ting frem. Læreprocessen skal starte med det samme vi møder børnene. Læringen skal forgå på den måde at børnene for et lille oplæg om emnet. Dette foregår efter formidlings modellen. Vi giver viden videre til børnene. Når emnet er forstået går vi over til situeret selv læring, de skal afprøve selv og lære igennem deres handlinger. Vi vil prøve at aktiviteten skal være oplevelses orienteret, så børnene fanges med deres oplevelse i aktiviteten.

Evaluering:

Efter aktiviteten kunne vi starte med at vurdere succes med aktiviteten, fordi vi havde to meget forskellige brugergrupper var reaktionerne på selve opgaven også forskelligt. I starten havde vi en gruppe med tre drenge fra 11 til 14. De var klar over, at der findes dæmninger og at det havde en point ved at have dem. Vi skulle ikke forklare meget indtil de gik i gang ved at bygge deres dæmninger. Gruppen til tog sig viden om selve emnet og gennem vores indlærings proces. Vi kunne styrke deres sociale kompetencer, da de skulle arbejde sammen. To af drengene byggede deres dæmning sammen. De skulle guides til at snakke sammen, dog blev det senere snakket om projektet indbyrdes. Så vi kan sige, at selve stimulering af deres kommunikative evner, var til stede i aktiviteten. Ved den første gruppe oplevede vi at målene blev opnået til den grad vi have forventet til besøget.

Den anden gruppe bestod af tre drenge og en pige. Her havde vi vanskeligheder med at fange børnene, for at de tilegner sig viden om selve dæmninger. Ved at forklare dem, det grundlæggende princip med dæmningerne, blev vi nød til at, dreje aktiviteten til et mere legende element for at kunne fastholde børnenes interesse i det. Ved at vi mødte børnene på et lavere niveau kunne vi se at opgaven blev omsat af børnene. Tilegnelsen af ny viden om emnet blev derfor kun opfyldt på et lavt trin. Ved at gruppen blev opdelt i to, var der mulighed for at de udøve et godt fællesskab om dæmningen. Selvfølgelig var der nogen børn som overtog leder rollen, dog var den fælles oplevelse ved at bygge dæmningen til stede. I selve aktiviteten var der masser af kommunikation imellem børnene. Aktiviteten har styrket både deres kommunikative- og sociale evner. Selve aktiviteten ved at bygge dæmningen, ramte målgruppens interesse og kan ses som en succes.

Plantehold uge 3

Vi har nu haft vores planter i 3 uger og de fleste er begyndt at gro og blive store. vi har på skolen fået lys sat op så planterne kan få lys. Vi har en timer på så de får lys 12 timer i døgnet. Da der nu ikke er låg eller pose på, som giver drivhuseffekten, skal de vandes oftere.

Vores egeren er begyndt at gro, så nu har vi to træer, æble- og egetræ.

Pædagogiske overvejelser: 

Nu hvor der er kommet lys på kan børnene, følge med i hvad der sker med planterene når de også får lys. De kan se at de skal have vand oftere, dette kan de overføre til sig selv, de er også mere tørstige når det er varmt.
Børnene får et ansvar for at se efter hvornår planterne trænger til at få vand.

Madlavning over bål i det fri aktivitet

Him og Hippe helhedsmodel

Indhold:

Børnene har inden turen i skoven snakket i klassen primært omkring hvilken bål teknik der skal anvendes i skoven, hvor børnene i klassen har fået en kort introduktion til forskellige bål teknikker primært baseret på pædagogens erfaringer med andre klasser, samt får visualiseret for børnene med billeder hvordan de forskellige bål teknikker ser ud. Her ud over er er blevet snakket med børnene omkring hvilket form for mad der er passende til den enkelte bål teknik. Turen skal også ligge fokus på at et primitiv livssyn som også kan være attraktivt, samt kan det forbindes med historier om fortiden hvor dette var en mere normal måde at tilberede mad overfor børnene. Børnene skal her i skoven sammen med støtte fra pædagogen tænde og opbygge et bål som er egnet til madlavning over bål her vil det typisk være et mildt lavet bål da teknikken vil være madlavning med saltdej samt en suppe.

Rammefaktorer:

Aktiviteten laves med en 0-2 klasse. Vi har en eftermiddag til rådighed. Vi tager i skoven, som ligger en gå tur væk. Pædagogen skal have besøgt stedet forinden og sikre sig sikkerhedsforanstaltningerne i form at egnet og godkendt bål sted i skoven. Her efter skal pædagogen også have en vis viden omkring brugen af de enkelte bål teknikker samt brugen af forskellige fødevare da det også skal være et sundt og hol digt måltid for børnene.

Der ud over er det påkrævet at naturens kræfter i forhold til vejret holder tørt.

Mål:

-     Børnene får en større viden omkring bål teknikker samt en viden omkring madlavning og håndtering af forskellige køkken redskaber. Børnene skal også have en forståelse for hvad de spiser.

-     Børnene er fælles om at lave maden fra bunden med støtte fra pædagogerne så der bliver samarbejdet til at nå målet. Børnene deler deres viden og bruger de forskellige kompetencer gruppen har.

-     Børnene for en bedre viden omkring affald i naturen hvad må/ må ikke smide i naturen

-        

      Læreprocessen:

De har på skolen arbejdet omkring 5 fingre reglen og andre sundheds foranstaltninger der påkrævet for den målgruppe vi har med og gøre. Børnene har i samarbejde med pædagogen smagt forskellige råvare. For at få et bredere kendskab til forskellige råvare som f.eks. frugter, grøntsager. Her efter vil børnene med støtte fra pædagogen kategorisere de forskellige råvare ind efter om det er en frugt, grøntsager, nøder eller lignende. Efter følgende vil pædagogen printe resultaterne ud og laminere dem hvor de her efter vil blive hængt op i klassen. Her efter vil det være oplagt og tage i skoven for at lave maden over bål. Under tilberedningen af suppen for børnene selv lov til at være en del af processen der er i og lave en suppe her bliver børnene hver i sær sat i gang med en opgave som skal løses i fællesskab for gruppen. Dette er også med til at styrke barnet egne kompetence samt ressourcer til at hjælpe i køkkenet der hjemme men der bliver også sat fokus på børnenes egne kompetencer så alle for samme udbytte af turen. I skoven omkring madlavningen bliver der sat meget fokus omkring learning by doing.

Læringsforudsætninger:

Børnene har et kendskab til bålstedet og bliver sat ind i sikkerhedsforanstaltninger omkring det og lave bål i det fri. Her bliver der sat fokus på at man skal huske og være 100% sikker på at bålet er slukket når man går der fra samt at man har ryddet op efter sig og ikke efterlade materialer der kan være skadelige for skoven. Her bliver der snakket om inden de går i skoven omkring hvilke ting der okay og forlade i skoven samt hvilke der er mindre godt for skoven. Men aktiviteten i naturen for børnene er et frirum og der er mere plads til og folde sig ud på i stedet for et lille skolekøkken på skolen. Dette er vigtigt i forhold til hvordan læringen bliver taget ind for børnene i det læringsstillene kan variere fra barn til barn. Her efter skal pædagogen kunne understøtte børnenes i forvejen baggrundsviden omkring bål teknikker og madlavning. 

Vurdering:

Vi dokumentere med billeder og video fra skoven og efterfølgende for en snak omkring bordet omkring dagen inden vi går hjem igen. Børnene virker motiveret og nysgerrige på processen.