1. praksis afprøvning

Vi skal i vores 1. praksis afprøvning lave en aktivitet med vores dyrehold og et natur fænomen.

I vores dyrehold har vi valgt, at børnene skal høre noget om skildpadder og de skal forder dem. Den aktivitet har vi lavet en didaktisk relations model over.

Det natur fænomen vi har valgt at belyse er oversvømmelser og Tsunami. De skal her bygge en dæmning, hvor de skal bruge det materiale de mener holder. Denne aktivitet har vi også skrevet en didaktisk relations model over.

Skildpadde aktivitet

Indhold:

Børnene skal have noget viden om skildpadder og hvordan de lever. Vi vil starte med at fortælle om vores terarie og hvorfor det er opbygget som det er. Vi vil høre børnene af hvad de ved om skildpadder og om de før har prøvet at foder. Børnene skal herefter foder skildpadderne med en til to piller hver, hvor de kan se hvordan skildpadderne spiser deres mad. Er der mere tid skal de sidde og tegne hvordan de mener en skildpadde ser ud og hvordan de er. Når de har tegnet skal de videre til vores dæmning aktivitet.

Rammefaktorer:

Aktiviteten laves med en gruppe på 4-6 børn. Børnene har nogle særlige behov og kan hurtigt blive ukoncentreret. Vi har Ca. 25 min. til vores skildpadde aktivitet, som skal foregå i natur lokalet, hvor terraritet står. Vi skal dele lokalet med en anden gruppe som har en slange der heller ikke kan rykkes. Vi skal have madet klar og set til skildpadderne inden vi kan starte aktiviteten. 

Mål:

-                     Børnene får en større viden om skildpadderne

-                     De tør prøve at foder og ser hvordan en skildpadde spiser  

-                     børnene er interesseret og nysgerrig

Læreprocessen:

Børnene skal først lærer noget om skildpadder og hører hvordan de lever. Derefter skal børnene foder og helt tæt på skildpadderne, hvor vi kan snakke om hvad de har hørt og hvad de ser. Børnene skal derefter tegne deres oplevelser for at vi kan se hvad de ”tænker” om en skildpadde og hvilke forestillinger de har. Ved denne læreproces bygger vi stille og roligt mere på deres viden og kan ”samle” børnene op undervejs, hvis der er noget de er i tvivl om.

Læringforudsætning:

Vi kender ikke til børnenes læringforudsætninger, og hvad de har lavet i deres skolegang. Vi ved det er en gruppe der har indlærings vanskeligheder, i forskellige grad, men er fysisk velfungerende. Vi har taget højde for at børnene har svært ved at koncentrere sig i længere tid og derfor vil vi hurtigt gå over i noget praksis, hvor børnene selv for lov til at foder. 

Vurdering:
Vi havde to hold igennem til skildpadde aktiviteten. De første børn vi havde var fra en lidt større klasse end de sidste. Vi kunne tydeligt mærke forskel på deres alderstrin, så vi måtte lave lidt om ved den sidste gruppe, da der var andre ting de synes var spændende.

Ved den første gruppe, med større børn, fangede viden om skildpadderne mest. De lyttede og stillede et par enkelte spørgsmål. Der var en der kendte lidt til skildpadder, fordi hans fætter havde nogen. Børnene tog viden til sig og da de skulle over og se skildpadderne, brugte de den nye viden, til at observere skildpadderne. Der var en som gav dem en orm, det gjorde han rigtig flot. Han var helt henne ved skildpadden og fik den til at tage fat i ormen inden han slap. De så på mens den spiste ormen og synes det var rigtig spændende, de andre gav dem efterfølgende nogle piller så alle fik lov til at prøve.
Vi synes at de mål vi havde sat op for aktiviteten, blev opfyldt så godt de kunne på 25 min.

Den anden gruppe vi havde, var børnene noget yngre. Da vi fortalte om skildpadderne, var de ikke så interesseret og blev meget hurtigt afledt. Børnene spurgte hele tiden om de snart skulle fodre. Vi prøvede og regulere det vi fortalte om skildpadderne, så det var på niveau med deres indlæring, men de blev ikke rigtig fanget. Vi fik dem over til skildpadderne, så de kunne observer dem, det var de gode til og her kom nogle få spørgsmål fra børnene. Den ene af børnene gav skildpadderne en orm, men slap den for tidligt, så skildpadderne ikke nåede at få fat i den. Børnene gav dem herefter nogle piller, men de var ikke længere så sulten, som ved første gruppe. Målene i denne gruppe blev del vist opfyldt, fordi de ikke tog viden så meget til sig, men de har set og sikkert hørt noget af det vi fortalte dem.   

Børnene observerede skildpadderne i deres levevis i vandet og hvordan de spiste. Vi kommunikerede om skildpadderne og fik herigennem brugt nogle fagord om skildpadderne. De kvalificerede skildpadden i forhold til andre skildpadder (landskildpadde) og dyr, her fik vi en snak om forskellen.

Didaktisk relationsmodel over dæmninger

Læringsforudsætninger:

Vi ved desværre ikke meget om børnenes læringsforudsætninger, fordi vi møder børnene første gang når vi skal lave aktiviteten med dem. Vi vil prøve at møde børnene i deres udviklingstrin hvor efter vi vil afprøve hvor børnene stå henne i deres udvikling. Vi vil starte på et lavt niveau, for ikke være for krævende i starten af aktiviteten. Vi vil prøve at justere niveau løbende i aktiviteten for at fange interessen ved børnene.

Rammefaktorer: 

Rammen til aktiviteter består af at vi har alt klar, som vi skal bruge til aktiviteten. Vi bruger et lokale på seminaret. Lokalet giver os den rum vi skal bruge til aktiviteten. Der er ingen begrænsninger der går imod vores læringproces. Lovmæssigt overskrider vi ikke, fordi vi ikke overtræder nogle love eller paragraffer.

Mål:

Vores mål med vores dæmnings aktivitet er, at børnene tilegner sig viden om dæmninger og hvordan det hænger sammen med bølgerne. Desuden vil vi skabe et social sammenværd, ved at de skal være fælles om at bygge dæmningen. Når gruppen skal arbejde sammen skal de bruge deres kommunikative kompetencer dermed styrker vi deres sproglige udvikling.

Indhold:

Vi gå ud fra at børnene skal afprøve hvordan en dæmning kan bygges op og hvordan den kan forsvare kysten imod bølger. Vi vil starte med at spørge ind til børnenes viden om bølger og dæmninger. For at få en forståelse for hvor børnene står i deres viden om emnet vil vi fortælle dem nogle nye ting om selve emnet. Derefter starter aktiviteten med at børnene selv skal bygge en dæmning. Når børnene synes de er klare skal deres dæmning afprøves. Børnene skal lave bølger med vores bølgemaskine (en plade der bevæger sig op og ned). Til sidst skal børnene selv vurdere hvad der gik godt og hvad der ikke gik godt.

Læreprocessen:

Hele aktivitet er planlagt at der er ingen forsinkelse ved at finde ting frem. Læreprocessen skal starte med det samme vi møder børnene. Læringen skal forgå på den måde at børnene for et lille oplæg om emnet. Dette foregår efter formidlings modellen. Vi giver viden videre til børnene. Når emnet er forstået går vi over til situeret selv læring, de skal afprøve selv og lære igennem deres handlinger. Vi vil prøve at aktiviteten skal være oplevelses orienteret, så børnene fanges med deres oplevelse i aktiviteten.

Evaluering:

Efter aktiviteten kunne vi starte med at vurdere succes med aktiviteten, fordi vi havde to meget forskellige brugergrupper var reaktionerne på selve opgaven også forskelligt. I starten havde vi en gruppe med tre drenge fra 11 til 14. De var klar over, at der findes dæmninger og at det havde en point ved at have dem. Vi skulle ikke forklare meget indtil de gik i gang ved at bygge deres dæmninger. Gruppen til tog sig viden om selve emnet og gennem vores indlærings proces. Vi kunne styrke deres sociale kompetencer, da de skulle arbejde sammen. To af drengene byggede deres dæmning sammen. De skulle guides til at snakke sammen, dog blev det senere snakket om projektet indbyrdes. Så vi kan sige, at selve stimulering af deres kommunikative evner, var til stede i aktiviteten. Ved den første gruppe oplevede vi at målene blev opnået til den grad vi have forventet til besøget.

Den anden gruppe bestod af tre drenge og en pige. Her havde vi vanskeligheder med at fange børnene, for at de tilegner sig viden om selve dæmninger. Ved at forklare dem, det grundlæggende princip med dæmningerne, blev vi nød til at, dreje aktiviteten til et mere legende element for at kunne fastholde børnenes interesse i det. Ved at vi mødte børnene på et lavere niveau kunne vi se at opgaven blev omsat af børnene. Tilegnelsen af ny viden om emnet blev derfor kun opfyldt på et lavt trin. Ved at gruppen blev opdelt i to, var der mulighed for at de udøve et godt fællesskab om dæmningen. Selvfølgelig var der nogen børn som overtog leder rollen, dog var den fælles oplevelse ved at bygge dæmningen til stede. I selve aktiviteten var der masser af kommunikation imellem børnene. Aktiviteten har styrket både deres kommunikative- og sociale evner. Selve aktiviteten ved at bygge dæmningen, ramte målgruppens interesse og kan ses som en succes.